|
 |
|
 |
|
|
|
|
 |
| |
|
Formål
BAR Jord til Bord er et branchearbejdsmiljøråd, som er nedsat i henhold til lov om Arbejdsmiljø.
BAR Jord til Bords formål er at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål indenfor Jordbruget, Mejeriindustrien og Slagteribranchen herunder at understøtte arbejdsmiljøindsatsen på branche- og virksomhedsniveau.
BAR Jord til Bords opgaver er bl.a.:
- at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,
- at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af branchedokumentation,
- at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte forskningsprojekter
- at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter,
- at indgå i koordinationsarbejde vedr. arbejdsfunktioner der går på tværs af Branchearbejdsmiljørådsstrukturen.
Branchearbejdsmiljørådet kan endvidere:
- udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye regler,
- deltage i og gennemføre indsatser og kampagner,
- danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora,
- i enighed og eventuelt i samarbejde med branchearbejdsmiljøudvalgene beslutte at indhente bistand fra Arbejdstilsynet eller andre.
|
|
|
|
|
|
 |
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Axelborg Axeltorv 3, 1. sal Postboks 367 1504 København V. Tlf: 3393 4205 barjordtilbord@sala.dk |
|