Kursusstruktur og uddannelsesplan

 

Arbejdsmiljøuddannelsen - BAR Jord til Bord gennemføres i en 22 timers version med tilstedeværelsesundervisning.

 

Kurset gennemføres som splitkursus med henholdsvis 2 dage og 1 dag. Dagene placeres med 2-4 ugers mellemrum.

 

Arbejdsmiljøuddannelsen vil altid have en ansvarlig underviser, der kender til det brancheområde, som uddannelsen er tonet og udbudt til. Arbejdstilsynet vil typisk også være tilstede som gæsteunderviser.

 

Uddannelsens indhold er stort set fastsat gennem en bekendtgørelse, og det vil derfor primært være toningen, der adskiller Arbejdsmiljøuddannelsen - BAR Jord til Bord fra andre udbyderes arbejdsmiljøuddannelser, dvs. der tages i videst muligt omfang, udgangspunkt i praktiske og konkrete eksempler i den aktuelle branches hverdag og hovedudfordringer på arbejdsmiljøområdet.

 

Et vigtigt element i arbejdsmiljøuddannelsen er den praktiske opgave, der skal løses mellem de to moduler. Deltagerne vil på 1-2 dages i samarbejde med underviseren, vælge en opgave, som skal løses i perioden mellem de 2 forløb og præsenteres på opfølgningsdagen. Deltagerne opfordres til, allerede før kursusstart hjemme i virksomheden at finde brugbare problemstillinger til løsning gennem den praktiske opgave.

 

Arbejdsmiljøuddannelsen - BAR Jord til Bord anbefaler, at begge repræsentanter i en arbejdsmiljøgruppe deltager på det samme uddannelsesforløb. Dette vil alene forbedre mulighederne for det bedste samarbejde hjemme i virksomheden, idet der vil blive dannet en fælles forståelsesramme.

 

Den af Arbejdstilsynet godkendte uddannelsesplan for Arbejdsmiljøuddannelsen - BAR Jord til Bord finder du her